Ideen til dette "skriv" opstod, da det pludselig gik op for mig, hvor lidt viden jeg egentlig havde om ormekure. Da jeg så begyndte at spørge andre "heste-tosser", virkede det som om de havde samme problem. Derfor har jeg forsøgt at lave et sammendrag af den information jeg er kommet i kontakt med.
Oplysningerne om de forskellige præparater, der er beskrevet i kap.2, er alle hentet fra brochurer, reklamer fra de enkelte fabrikanter/importører, samt fra Lægemiddelstyrelsens produktresumeer.
Bemærk venligst at de nævnte præparater er receptpligtige.
Indholdsfortegnelse:
- Kort om indvoldsparasitter
- Præparater til bekæmpelse af indvoldsparasitter
- Andre metoder til begrænsning af indvoldsparasitter
- Links til andre web-sites
Kort om indvoldsparasitter
Der findes tre hovedgrupper af indvoldsparasitter, det er rundorm, bændelorm og bremselarver, og i det følgende afsnit er der en kort beskrivelse af udseende, livscyklus, lokalisering og symptomer.
|
Strongylus
|
Store Blodorm
(Store strongylider)
Strongylus vulgaris
strongylus edendatus
strongylus equinus
triodontophorus spp |
Gruppe: Rundorm
Udseende: Rødbrune orm med en kraftig krop, 2 - 5 cm lange.
Livscyklus: 6-11 mrd
Lokalisering: Tyktarmen og blindtarmen. Voksne orm fæster sig i tarmvæggen og suger blod. Hunnerne lægger æg der forlader hesten via afføringen. Æggene kan klækkes efter 3 dage, og synkes af den græssende hest. Larverne trænger gennem tarmvæggen og vandrer gennem blodårer og indvolde til bla. den store krøspulsåre, der forsyner maven med blod. Der kan forekomme blodpropper, som følge af de skader, larverne forårsager i karvæggene. Disse blodpropper kan løsnes og tilstoppe de blodkar der forsyner tarmene. Larverne vender tilbage til tarmen efter 6-8 måneder og udvikles her til voksne æglæggende orm.
Symptomer: Diarre, feber, ødem, nedsat appetit, vægttab, udtørring,. Kolik som ikke kan bekæmpes med sædvanlige midler. |
Cyathostominae
|
Små Blodorm
(Små strongylider)
Cyathostominae |
Gruppe: Rundorm
Udseende: 4-26 mm lange.
Livscyklus: 6-10 uger.
Lokalisering: Tyktarmen. Æg fra voksne orm forlader hesten via afføringen.
Ved passende varme og fuktighed udvikles larver på mindre end 1 uge, som spredes i græsset og synkes af den græssende hest. Larverne borer sig ind i tarmvæggen (danner cyster), hvor de udvikles til voksne æglæggende orm. De voksne orm forbliver i tyktarmen, hvor de hæfter sig fast i slimhinden.
Symptomer: Diarre, vægttab, nedsat appetit, kolik, forstoppelse.
Se endvidere afsnittet om resistens
|
Parascaris
|
Spolorm Parascaris equorum |
Gruppe: Rundorm
Udseende: Tyk orm, kan blive op til 50 cm lang.
Livscyklus 10- 12 uger.
Lokalisering: Primært i tyndtarmen. Hunnerne kan lægge op til 1 million æg om dagen, og kan fortsætte med dette i årevis. Æggene synkes af den græssende hest. Larven vandrer via blodstrømmen til lever og lunger, før den returnerer til tyndtarmen. Her udvikles den til den voksne orm og begynder at lægge æg.
Symptomer: vægttab og ringe tilvækst, mest hos føl. Føl udvikler som oftes immunitet i 18 måneders alderen
|
Oxyuris
|
Haleorm Oxyuris equi |
Gruppe: Rundorm
Udseende: De voksne orm er gråhvide, 1.5 - 10 cm lange og ca. 2mm tykke.
Livscyklus: 4-5 mrd.
Lokalisering: Bagerste del af tyktarmen. Her udvikles larverne til voksne orm. Hunnerne bevæger sig hen til hestens endetarmsåbning og afsætter sine æg i hudfolderne omkring åbningen. Orm og æg irriterer så meget at hesten klør sig, hvorved æggene falder ned og inficerer græsset, staldgulv, inventar og lign.
Symptomer: Sår i mave-tarmkanal, mest hos unge heste. Der kan ses sår og infektioner omkring endetarmsområdet, og hårene ved haleroden bliver efterhånden slidt ned. Skaderne skyldes den kraftige kløe, som ægafsætningen omkring endetarmsåbningen giver anledning til.
|
Strongyloides westeri
|
Følorm/Trådorm Strongyloides westeri
|
Gruppe: Rundorm
Udseende: Trådlignende orm, mindre end 1 cm lang.
Livscyklus: 8-14 dage.
Lokalisering: Tyndtarmen. Her udvikles larverne til voksne æglæggende orm. Æggene forlader hesten via afføringen. Føl bliver inficeret kort tid efter fødslen enten gennem modermælken, via huden, eller larven synkes af føllet. Hvis larven via huden er kommet ind i blodbanen, fortsætter den til lungerne, hvor den vandrer op via luftrøret, herefter synkes den og fortsætter til tyndtarmen.
Symptomer: Hudirritation, og svære luftvejsskader. Kraftige infektioner kan beskadige mave-tarmslimhinden, dette forårsager diarre, manglende appetit og sløvhed. I 4-6 måneders alderen udvikles som oftes immunitet.
|
Dictyocaulus
|
Lungeorm Dictyocaulus arnfieldi |
Gruppe: Rundorm
Udseende: Små hvidlige orm ca 5-10 cm lange.
Livscyklus 2-4 mrd.
Lokalisering: Larven synkes af den græssende hest, herefter vandrer den, via blodstrømmen til lungerne, hvor den udvikles til den voksne orm. Når æggene er lagt, hostes de op, herefter synkes de og forlader hesten via afføringen. Ofte er det ikke hele livscyklussen der fuldføres i voksne heste.
Symptomer: Giver respirationsproblemer, vedvarende hoste og dårlig trivsel. Symptomerne ses sjældent hos føl og æsler, der på denne måde nemt kan være smittebærerer.
|
Anoplocephala
|
Bændelorm Anoplocephala perfoliata |
Gruppe: Bændelorm
Udseende: Den voksne orm er op til 8 cm lang og 8-14 mm bred.
Livscyklus: 3-5 mrd.
Lokalisering: Den voksne orm hæfter sig fast i blindtarmen og i overgangen mellem tynd- og tyktarm. Ormens led (indeholdende æg) forlader hesten via afføringen. Leddene går i stykker ( kan ske i tyktarmen). og de frie æg ædes af pansermider, hvori de i løbet af ca. 4 måneder udvikler sig til et mellemstadie. Denne mide synkes af den græssende hest.
Symptomer: I starten viser det sig kun som utrivelighed, men senere kan der opstå diarre, kolik og hvis der er tilstrækkeligt mange orm, kan tarmen stoppe til og sprænges. Symptomerne ligner iøvrigt dem, der viser sig ved rundorme infektion.
|
Gastrophilus
|
Hestebremselarver / Mavebremselarver Gastrophilus intestinalis Gastrophilus nasalis |
Gruppe: Bremselarver
Udseende: Rød, ca. 2 cm lang larve med en bred rund krop, som bliver smallere fortil, og ender i en krogformet spids.
Livscyklus:
Lokalisering: Primært i mavesækken. Larverne overvintrer siddende fast på mavesækkens væg, hvor de kan opholdes sig i op til 12 måneder. Mavesækken kan være helt dækket af larver. Om foråret forlader de hesten via afføringen og borer sig ned i marken, hvor de forpupper sig. Der kommer voksne fluer ud af pupperne efter 3-10 uger. Hunfluen irriterer hesten ved at lægge sine gule klæbrige æg enkeltvist i hesten hår. Når ægget er klækket, kommer larverne ind i hestens mund, når den slikker sig. I munden borer larverne sig ind i slimhinden. Efter 3-4 uger vandrer de ned til maveslimhinden. Da de voksne hestebremser tåler ikke frostvejr, er det bedst at behandle mod disse larver efter den første frost har været der.
Symptomer: Larvernes vandring i mundens slimhinde forårsager sår, der nemt kan blive inficerede. Larver i mavesækken kan forårsage blødninger, sår, perforation og kan blokere passage til tarmen. Irritation og nervøsitet i den periode, hvor fluen lægger æg.
|
|
Præparater til bekæmpelse af indvoldsparasitter
Da jeg started på denne side, kunne de mest almindelige præparater i Danmark deles ind i 4 hovedgrupper: Avermectiner, bezimidazoler, organofosfater og tetrahydropyrimidiner, siden er der heldigvis kommet flere muligheder.
Gruppe |
Navn |
Aktivt stof |
Typer |
Dækker |
organofosfat |
Atgard vet. |
dichlorvos |
plastik-pellets |
spolorm,
haleorm,
strongylider,
cyathostomer,
mavebremselarver
|
tetrahydro-pyrimidin |
Banminth vet. |
Pyratel embonat. |
pasta granulat. |
spolorm,
haleorm,
strongylider,
cyathostomer,
bændelorm.
[PRODUKTRESUME Lægemiddelstyrelsen 9. maj 2005]
|
avermectin |
Eqvalan vet. |
ivermectin |
pasta. |
rundorm og
mavebremselarver i mave-tarmkanal,
lungeorm og
microfilarier af Onchocerca sp.
[PRODUKTRESUME Lægemiddelstyrelsen 1. september 2003]
|
milbemycin |
Equest Vet. |
moxidectin |
gel |
haleorm(voksne og larvestadier),
mavebremselarver (L2, L3)
Trådorm (voksne)
spolorm(Voksne og larvestadier),
store blodorm,
små blodorm,
Habronema muscae (voksne)
[PRODUKTRESUME Lægemiddelstyrelsen 12. februar 2004]
|
benzimidazol |
Panacur |
fenbendazol |
pasta, granulat mixtur. |
spolorm,
haleorm,
strongylider,
trådorm i mave-tarmkanalen. |
Rintal vet.. |
febantel. |
? | ? |
Vermox vet. |
mebendazol. |
pasta granulat. |
Rundorm i mave- tarmkanal. |
pyrozin |
Droncit |
Praziquantel |
gel. |
Bændelorm
[PRODUKTRESUME Lægemiddelstyrelsen 31. marts 2006]
|
Blandingsprodukt |
Equimax Vet. fra Virbac |
Praziquantel Ivermectin |
gel. |
spolorm (voksne larver),
haleorm (larver),
lungeorm (voksne og larver),
Trådorm (voksne),
mavebremselarver,
Bændelorm,
store blodorm,
små blodorm,
Habronema spp (voksne),
[PRODUKTRESUME Lægemiddelstyrelsen 3. marts 2005]
|
For at få det fulde udbytte af at give sin hest ormekur, bør man være opmærksom på nedenstående punkter.
- Det anbefales at hente yderligere information om f.eks dossering, tidspunkt og interval., hvis man vil benytte et af de pågældende præparater. Også mere end det, der sædvanligvis står på emballagen !
- Nogle produkter bør ikke bruges til drægtige hopper og føl.
- For at kunne give den rigtige dossering af præparatet, er det vigtigt at kende hestens vægt.
Du kan beregne din hests vægt på denne web-side.
- Giv alle heste i stalden ormekur samtidig.
- Pas på resterne af ormekuren, de kan være giftige for andre dyr (katte,hunde, fisk)
- Benyt samme mærke ormekur til alle heste i stalden
- Lav en plan, så hesten regelmæssigt får taget gødningsprøver.
- Giv nye heste i stalden ormekur (evt. efter en gødningsprøve)
og vent derefter mindst 48 timer før de lukkes ud til de andre.
- Pas på Resistens !
De små strongylider har overalt i verden, også i Danmark, udviklet udtalt resistens over for de præparater, der tilhører benzimidazolgruppen, hvilket måske kan forklare denne orms voksende udbredelse.
Er ormene først blevet resistente over for et præparat i en gruppe, vil de også være resistente over for gruppens andre præparater.
For at reducere risikoen for resistens, bør man skifte gruppe ca. 1 gang om året.
|